Bifrost Abyssiniere       Opdræt af vildtfarvede og sorrel abyssiniere

 

                     

 

Se nærmere på abyssinieren

Oplev abyssinieren "live"!! Du kan se abyssiniere på alle danske udstillinger. Ejerne viser som regel gerne deres katte frem for interesserede, og det kan være spændende at opleve stemningen på en udstilling. Find en udstilling her. Du er også meget velkommen til at kontakte mig og se mine katte i deres vante omgivelser.

Abyssinieren er godkendt i 8 farver i Fife, som jeg opdrætter under. Jeg opdrætter vildtfarvede og sorrel abyssiniere og vil lægge vægt på disse to farver i min beskrivelse af racen nedenfor. Den fulde standard og farvebeskrivelse kan ses her.

 

 

Øjne:

Skal være store, mandelformede og sat langt fra hinanden. De er lysende og udtryksfulde og øjnfarven er ren, klar og intensiv ravfarvet, grøn eller gul. Randene af øjenlågene er sorte for vildtfarvede abyssiniere og rødbrune for sorrel abyssiniere. Der er tydelige markeringer i ansigtet omkring øjnene, som er med til at give abyssinieren sit fantastiske udtryk. Ifølge standarden er for kraftige markeringer i ansigtet en fejl, men jeg synes, at manglende eller svage markeringer for en langt større fejl, netop fordi markeringerne understreger et udtryksfuldt ansigt.

 

 

Ører:

Forholdsvis store, brede ved basis, let afrundede. Placeret langt fra hinanden. Selvom abyssinieren har store ører, er det ikke sikkert, at den hører efter, hvad du siger!

 

 

Næse:

Middellang. I profil viser hoved en blød kurve, hverken med stop eller lige næse. Næsespejlet er teglstensrødt omkranset af sort på vildtfarvede abyssiniere og lyserødt omkranset med rødbrun for sorrel abyssiniere.

 

 

Pels:

Kort, fin og tætliggende. Pelsen er ticket. Det vil sige, at hvert enkelt hår er stribet, uden at katten har striber eller mønster (bortset fra ansigtsmarkeringerne). Vildtfarvede abyssiniere har dyb abrikosfarvet bundfarve og sort ticking. Sorrel abyssiniere har dyb abrikosfarvet bundfarve med chokoladebrun ticking. Der er 2 eller 3 farvebånd på hvert hår, og hårspidserne er henholdsvis sorte og chokoladebrune.

 

 

Poter:

Små og ovale. Trædepuderne er sorte eller mørkebrune på vildtfarvede abyssiniere og kanelfarvede eller brunrosa på sorrel abyssiniere. Mellem tæerne og op bagpå bagbenene er pelsen henholdsvis sort og chokoladebrun.

 

 

Krop og ben:

Medium størrelse, medium lang, fast, smidig, muskuløs. Elegant hals. Benene er senede, fine og lange, i proportion til kroppen.

 

 

Helheden:

Abyssinieren er en elegant, smidig og stærk kat. Den har stor udstråling og en naturlig evne til at præsentere sig selv.